Klarborg
Produkter du har set på
Leg, fantasi, kærlighed, hygge og respekt er nogle af de ord, Klarborg designer og skaber sine fine nisser ud fra. Det kan både ses og føles. Klarborg nisserne, der alle er håndlavede, skaber nemlig en følelse af både magi og kærlighed. Shop de skønne figurer i dag hos Bahne.
GLÆD DIG TIL JUL MED ETLY KLARBORG NISSER
Julen er den magiske tid, hvor vi pynter hjemmet op med små, søde figurer, guirlander, levende lys og meget andet. Så kan vi for alvor mærke den hyggelige tid på året. Og hvad symboliserer julestemning bedre end nisser? Disse små væsener bringer en særlig form for hygge ind i vores hjem og minder os om glæden ved traditioner. Har du det på samme måde? Så vil du elske de søde nisser fra Klarborg.
Klarborg er et dansk brand, der har specialiseret sig i at fremstille de mest charmerende nisser samt andre populære figurer. Deres kollektion er skabt af kunstneren Etly Klarborg og er baseret på inspirerende historier om børn, bekendte og venner i hendes liv. Hendes egne børn har endda været modeller for nisserne, hvilket giver dem en personlig og autentisk karakter.
Hver Klarborg nisse er kendetegnet ved håndværksmæssig kvalitet og detaljerigdom. De er omhyggeligt håndmalede, skabt i specialkeramik og udstråler en særlig varme, der gør dem til en elsket del af enhver juleudsmykning. Placér dem på køkkenbordet, i vindueskarmen, på vitrineskabet i stuen eller hvor end du ønsker, dine nye nisser skal bo. Shop mere julepynt fra mange andre danske brands. Du kan også besøge vores store udvalg af hyggelige julebelysning.
SHOP DE POPULÆRE KLARBORG FIGURER HOS BAHNE
Hos Bahne har vi et stort udvalg af Klarborg nisser og mange andre af deres populære julefigurer. Det hyggelige ved nisserne er, at de har deres helt eget navn – for eksempel Victoria, Josefine, Hans Christian, Troels og Anna – måske har vi også en figur med dit navn? Fælles for dem alle er, at de kan skabe den sødeste julestemning i dit hjem. Gå på opdagelse i udvalget, og shop de skønne figurer i dag.
Du kan blandt andet finde:
- Klarborg snemænd og julebukker
- Juletræer og -gaver
- Dyr som pingviner og rensdyr
- Lysestager og kalenderlys
- Slæder og vogne
- Servietter og julevedhæng
Etly Klarborg er designeren bag figurerne, som hun designer med hjertet. Faktisk har hun gjort det, siden hun blot var 4 år gammel – på den måde har hun givet nisserne liv og personlighed. Desuden er én af hendes største inspirationskilder små børn og babyer, som er med til at give nisserne deres nuttede, barnlige udtryk og ikke mindst deres buttede runde kroppe. Klarborgs inspiration stammer derudover fra den danske gammeldags jul.
FRA TRIP TRAP NISSER TIL KLARBORG
Historien om de populære nisser begynder i 1986. Her solgte Etly Klarborg, kunstneren bag de elskede nisser, sine figurer i sin egen gårdbutik. På det tidspunkt var nisserne kendt som Trip Trap nisser, da de blev produceret og solgt i samarbejde med den danske møbelproducent Trip Trap (Skagerak by Fritz Hansen). Men mange år senere, i 2015, havde Trip Trap nisserne fået så stor popularitet, at Etly Klarborg valgte at gå solo.
Denne ændring markerede en ny æra for Etly Klarborgs arbejde, hvor hun kunne udfolde sin kreativitet og skabe unikke nisser under sit eget navn. I dag er hendes passion for at designe og producere nisser stadig brændende. Hver enkelt figur bliver skabt fra bunden med hendes egne hænder. Denne håndlavede tilgang giver hver nisse sin egen personlighed og charme. Skabt med omhu, respekt og fokus på den hyggelige juletid.
Er du faldet pladask for historien? Shop en eller flere af Klarborg nisserne eller de andre figurer, så du kan skabe julehygge i dit hjem. Deres unikke personligheder og charme vil tilføje et strejf af magi til dit hjem og gøre julen endnu mere speciel.