Roon & Rahn er en dansk designvirksomhed stiftet i 2014, med hovedkvarter i Aarhus. Skaberne af Roon & Rahn, Aarhusianske Nicki van Roon og René Rahn Hansen, startede med at bygge møbler til deres fælleslejlighed, som en hobby. Deres hobby udviklede sig hurtigt til at blive mere seriøs, og i dag designer de to møbler under navnet Roon & Rahn.
FUNKTIONELLE MØBLER I TIDLØSE DESIGNS
Roon & Rahn designer møbler ud fra princippet ”clever design”, hvilket betyder at møblerne er designet med henblik på at løse konkrete behov i hjemmet og have maksimal funktionalitet. Udover møblernes funktionalitet formår Roon & Rahn at skabe møbler i moderne nordiske designs, der holder i flere generationer.
Virksomheden designer produkter med så lang levetid som muligt ved at fokusere på tre hovedområder i processen: formgivning, materiale og dynamiske funktioner. Roon & Rahn følger ikke tidens trends, men bruger ekstra kræfter på at designe tidløse produkter i en kvalitet der kan holde i årevis, og i materialer som du ikke bliver træt af. De tror på at god kvalitet i gode materialer, skaber mest værdi på lang sigt - for dig og for vores jord.
Shop udvalget af møbler i høj kvalitet fra Roon & Rahn her hos Bahne.