With Love Darling er et dansk upcoming smykkebrand grundlagt af Elisabeth Crossley-Wrigt i 2016. Smykker er personlige og fortæller vores historie og er symboler på, hvad vi oplever og tror på. With Love Darling stræber efter ansvarlig og bæredygtig produktion uden krænkelse af de grundlæggende menneskerettigheder.
VERDENSMÅL KOLLEKTION
With Love Darling har lavet en kollektion af smykker til ære for de 17 verdensmål. Målene blev oprettet af FN i 2015, med håbet om at forbedre verden inden år 2030. Hvert mål i smykkekollektionen har fået sit eget symbol, hvis opgave det er, at symbolisere et af verdensmålene. With Love Darling tror på, at man via mund-til-mund og de sociale medier kan sprede vigtige budskaber på tværs af hele kloden. Ved at bære et smykke fra kollektionen kan man vise sin interesse for en bedre klode på en diskret og elegant måde. De fine symboler kommer i et væld af forskellige designs, i både halskæder og armbånd. Alt overskud fra kollektionen går som støtte til verdensmålene og With Love Darling håber på, at de via verdensmålskollektionen inspirerer til at forandre og hjælper til at bidrage til en bedre verden.