Eva Solo
Produkter du har set på
EVA SOLO: STILFULDT DESIGN TIL DIT HJEM
Eva Solo er en dansk virksomhed, der skaber boligtilbehør og køkkengrej i et stilfuldt og funktionelt design. Det vil sige alt fra gryder til vaser, som er nydelige at se på, nemme at bruge og i holdbare materialer. Netop disse tre kvaliteter er grunden til, at flere af produkterne fra den familieejet virksomhed er fast inventar i mange hjem.
Historien bag Eva Solo strækker sig helt tilbage til 1913, hvor brandet dengang hed Eva. Målet var at skabe funktionelle køkkenredskaber til den hjemmegående husmor. Men i takt med at det åbne køkken blev mere populært, rettede Eva fokus mod at designe køkkenredskaber, som også skulle have et flot design, du kunne vise frem.
Eva-mærket slog for alvor igennem i 1952 med en brød- og pålægsmaskine, der skulle gå hen og blive en designklassiker. Det var dog først i 1997, at selve Eva Solo blev født. Her lancerede brandet en serie køkkenredskaber med navnet Eva Solo, fordi serien bestod af enkeltprodukter – også kendt som solo-varer.
Det viste sig, at produkterne blev en så stor og vedvarende succes, at brandet i 2010 navngav hele virksomheden Eva Solo. Og i dag fortsætter succesen med flere serier, kollektioner og mærkevarer. Uanset hvad du vælger fra Eva Solo, får du nemlig altid æstetik, funktionalitet og kvalitet.
HVAD SKAL JEG VÆLGE FRA EVA SOLO?
Når du udforsker de forskellige kollektioner fra Eva Solo, kan det virke som en overvældende opgave at finde boligtilbehør eller køkkenudstyr, der passer bedst til dig. Det vil vi hos Bahne gerne hjælpe dig med. Derfor får du her tre gode tips til, hvordan du finder de gryder, vandglas, lamper og termokander, der opfylder dine behov.
- Miks og bland serier i din stil
Eva Solo tilbyder et bredt udvalg af serier med hver deres stil. Find dem, der matcher din smag og resten af indretningen. Hvis du for eksempel kan lide et nordisk, minimalistisk design, er Nordic Kitchen-serien ideel med sine naturlige og rustikke materialer. Hvis du derimod søger noget mere tidløst og nemt, er det rengøringsvenlige køkkenudstyr fra Rustfrit stål-kollektionen måske mere dig.
- Gå efter de rette materialer
Når du laver mad, er det vigtigt at tænke over, hvilket materiale som passer til din madlavning bedst. Eva Solos gryder og pander har forskellige kvaliteter, og du kan derfor bruge dem til forskellige former for madlavning. For eksempel er deres gryder og pander i rustfrit stål både slidstærke samt holdbare. Til slow cooking og simreretter holder Eva Solo gryder og pander i støbejern exceptionelt godt på varmen i lang tid.
- Find lækkert boligtilbehør til din hverdag
Hvad har du ofte brug for i hverdagen? Er det dejligt koldt vand, kan en elegant drikkeflaske to go eller karaffel fra Eva Solo være god at have. Flasken har tilmed en strop i valgfri farve, så du kan have vandflasken rundt om håndleddet. Spiser du tit brød, kan du opbevare brødet korrekt og holde det frisk i længere tid med en praktisk brødkasse i et stilrent design.
I sidste ende er det vigtigt, at du ser på, hvad dit nye bolig- og køkkenudstyr fra Eva Solo skal bruges til. Derudover er det væsentligt, at du ser på, hvor nemme produkterne er at gøre rene. Med keramisk Slip-Let® belægning og 100% PP-plast kan du hurtigt gøre dit udstyr rent. Dermed kan du spare tid i køkkenet.
SHOP KØKKENUDSTYR, REDSKABER OG TILBEHØR HOS BAHNE
Hvis du leder efter eksklusivt design til køkkenet og borddækningen, så får du altid enkelhed, rene linjer og høj brugsværdi med udvalget fra Eva Solo. Derfor finder du naturligvis også det danske brand hos Bahne. Vi forhandler ikke noget, vi ikke selv kan lide eller står inde for. Du kan for eksempel forny dit hjem med:
- Køkkenudstyr: Gå ikke ned på funktionelle gryder, pander og nemme redskaber
- Køkkentilbehør: Gør madlavningen nem med alt fra en hvidløgsknuser til piskeris
- Borddækning: Nyd bestik, tallerkener, vandglas og kopper i dansk design
- Boligtilbehør: Find alt fra elegante fyrfadslys og bålfade til vaser og lamper
Det brede udvalg kommer fra populære serier som Nordic Kitchen, der er blandt Eva Solos seneste skud på stammen. Serien blev lanceret i 2016 og indeholder både gryder, pander, serveringsfade og kaffekopper, der er lavet i sort stentøj og rustfrit stål. Designet kombinerer funktionalitet og æstetik på smukkeste vis.
Hos Bahne finder du også mange flotte køkkenredskaber fra Green Tool. Kollektionen er skabt i samarbejde med designerne Claus Jensen og Henrik Holbæk fra Tools®. Her er der fokus på, at redskaberne er nemme at genanvende, når deres levetid er nået. Sætter du pris på bæredygtige løsninger, er Eva Solo Green Tool derfor et godt valg.
SE OGSÅ VORES UDVALG FRA EVA TRIO
Hos Bahne mener vi, at du som forbruger skal kunne opleve luksus i hverdagen. Både hvad gælder kvalitet og design. Derfor forhandler vi også en masse køkkenudstyr, porcelæn og kogegrej fra Eva Trio, der hører under Eva Solo A/S.
Forskellen mellem de to er, at Eva Solo blev grundlagt i 1913 under navnet Eva Danmark, mens Eva Trio kom til i 1977 som en mærkevare til virksomheden. Der er altså tale om forskellige serier og kollektioner. Men det hele bunder i det samme karakteristiske design med markante linjer, som Eva-brandet står for.
En velkendt kollektion er Eva Trio Legio Nova, der er kendt for sit enkle og tidløse design. Find kollektionen og andet lækkert køkkenudstyr fra Eva Trio hos Bahne. Vi giver dig hurtig levering i løbet af få hverdage og fri fragt til butikken ved køb over 299 kroner. Og fortryder du, kan du nemt bytte dine produkter i alle vores butikker. What’s not to like?