INDRETNING AF
ENTRÉ
Mangler du inspiration til at indrette din entré? Find en masse løsninger hos Bahne. Uanset om du har en stor eller lille entré, har vi lækre produkter for dig.
En praktisk og hyggelig entré
Entréen er det første rum, du og dine gæster træder ind i, når du kommer hjem, og det sidste rum, du ser, når du går.
Derfor er det vigtigt, at din entré er praktisk, så du har plads til sko, jakke og nøgler. Men mange ønsker sig også en hyggelig entré.
Heldigvis kan du sagtens opnå begge dele. Få inspiration til at indrette din entré hos Bahne.
Skab en ensartet stil: Entréen er et oplagt sted at starte den stilmæssige røde tråd i rummet. Så matcher hele indretningen i dit hjem.
Udnyt pladsen: En entré må gerne være indrettet praktisk men luftigt. Vælg derfor møbler med flere funktioner, og som du kan hænge på væggen.
Sørg for lyse farver: En lys entré påvirker dit humør positivt. Har du for eksempel en entré med hvide vægge, vil et farverigt gulvtæppe give rummet varme.
Alt til entréen
Prioriter møbler i din entré
Er du så heldig at have meget plads? Så kan du med fordel indrette din entré med et flot møbel, som er praktisk og dekorativt.
En god idé er at kigge efter et entrémøbel, som også giver opbevaringsplads.
Find entremøbler fra dine ynglingsbrands
Hos Bahne har vi lækre entrémøbler, der giver gode opbevaringsløsninger, og som helt sikkert vil pynte i mange hjem. Måske også dit? Se blandt andet vores fine møbler i træ til sko og hatte. Vi har også en kategori kun med bænke, som du kan få i alverdens farver, materialer og med eller uden en hynde. Oplev populære brands som HAY, Nordal og Hübsch.
Lille spejl på væggen der
Har du prøvet at bo med en mørk, smal entré? Det er superærgerligt og ikke særligt hyggeligt. Heldigvis er der lys forude.
Et spejl i entréen kan nemlig reflektere lyset fra et vindue eller en lampe. På den måde kan spejlet få din entré til at virke større og lysere.
Samtidig kan du lige tjekke, at hår, makeup og tøj sidder perfekt, inden du drager af sted.
Udforsk spejle i mange former og størrelser
Skal dit nye spejl være stort, lille, rundt eller rektangulært? Hos Bahne er mulighederne mange. Vi har nemlig et stort udvalg af spejle i forskellige former og mål. Vores firkantede spejle giver et stilfuldt og stringent udtryk. En organisk form bryder de lige linjer og skaber et legende udtryk.
Gå efter et stort spejl med god volumen, hvis du vil skabe så meget lys i rummet som muligt. Du kan lade spejlet fylde hele væggen, men det vil også være flot over dit konsolbord eller et skoskab.
Har du plads til dit overtøj?
Der skal selvfølgelig være mulighed for at hænge dit overtøj, hatte og tasker, når du kommer hjem.
Har du ikke plads til et garderobeskab, kan flotte knager eller knagerækker være en god løsning. Så kan du og gæster nemt få plads til overtøjet.
Prøv at vælge knager i lyse eller forskellige farver for at gøre indretningen mere personlig.
Knager og knagerækker hos Bahne
Når det kommer til indretning med knager og knagerækker, er mulighederne mange. Hvilken stil du skal gå med, afhænger helt af, hvad du kan lide. Vores udvalg sørger for, at der er noget for enhver smag. Vi har både diskrete designs, som blot er praktiske elementer, men vi tilbyder også knager og knagerækker med kant.
Interiør er prikken over i'et
Savner du liv og hyggelig stemning i din entré? Så er der heldigvis nogle nemme løsninger, der hurtigt kan pifte indretningen i entréen op.
Med det rette interiør kan du skabe en smukt indrettet entré, der afspejler din personlighed.
Dekoration kan være alt fra en sej plakat, en smuk vase eller en lille bordlampe på skohylden. Find det, der passer til din stil.
Udforsk interiør for enhver smag og entré
Hvad der er pænt interiør, det kommer helt an på, hvem du spørger. Hos Bahne sørger vi for, at vores udvalg altid afspejler sig i forskellige designs og kontraster. På den måde har vi helt sikkert noget, der falder i din smag. Det er uanset, om du er til den nordiske og minimalistiske stil eller til det mere spraglede og farverige univers. Og hvis du fortryder, har du op til 30 dages returret!
ENTRÉ
Entréen er det første du træder ind i, når du kommer hjem. Entréen skal både være praktisk, så du kan komme af med sko, jakke og nøgler, men den skal også være indrettet hjemligt, for at du hurtigt kan komme ned i gear efter en lang dag. På denne side kan du finde inspiration til indretningen af entréen. Hvad venter du på?
En praktisk og smuk entré
Skab en praktisk entré ved eksempelvis at placere, en holder til paraplyen fra AYTM og et konsolbord med en flot marmor bakke fra Bahne Interior til dine nøgler og andre vigtige ting, som du gerne vil have samlet. Hæng en fin knagerække op fra FDB Møbler op, eller sæt en stumtjener fra HAY i din entre, så både du og dine gæster kan hænge jakken og tasken. Nemmere bliver det vidst ikke? Konsolbordet kan du pynte med fine lysestager og vaser - som vi også har samlet en del af her på siden - hvor du kan plante skønne blomster eller planter i. Hæng også et flot spejl op fra Nordal så du hurtigt kan tjekke at outfittet spiller, inden du drager ud i den store verden. En praktisk og smuk entré er en sikker vinder, hvis du spørger os. Vi håber du finder den inspiration du skal bruge, for at skabe netop dette.