LIND DNA
Produkter du har set på
"Less is more". Dette citat er helt sikkert en af grundstenene for LIND DNA. Du kan både finde dækservietter og glasbrikker fra LIND DNA, som alt i alt vil hjælpe dig med at passe på dine borde i hjemmet, samtidig med at de vil tilføje noget smukt til indretningen.
Danske LIND DNA blev grundlagt i 2013 af Preben Lind, der stadig er virksomhedens ejer og designer. Derfor kan man roligt sige, at den konstante udvikling af nye design- og interiørkoncepter kommer direkte fra hjertet. "Simplicity is more" er i følge LIND DNA kernen i deres produkter, der er designet med fokus på minimalisme og funktionalitet, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Produkterne skabes altid i eksklusive materialer og sortimentet afspejler den skandinaviske stil, men med et multikulturelt twist. Med et hav af forskellige designs af de ikoniske dækkeservietter til borddækningen, er der noget for enhver smag.
EN GRØNNERE TILGANG
LIND DNA har en grønnere tilgang, der gør det muligt at begrænse de aftryk vi sætter på miljøet, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det vil sige, at alt unødvendigt skæres fra i designet, da de samtidig tror på at det enkelte og klassiske design er det der holder længst. Gennemgående for alle LIND DNAs designs er det oeko-tex certificered recycled læder, der er fremstillet af overskydende vegetabilsk garvet kernelæder fra mode- og møbelindustrien. Læderet granuleres herefter til små stykker, som presses sammen med naturgummi fra træer. Dette giver den recycled læderkvalitet som vi kender den. Yderligere er det en slidstærk kvalitet der er vandafvisende og let at rengøre. Dette har også været grundlag for, at LIND DNA tilbyder livstidsgaranti på alle deres bæredygtige dækkeservietter. Find et stort udvalg af de simple, men klassiske produkter her hos Bahne.