WRAPPED IN AUTUMN
Efterårsvafler
Vi er helt oppe og køre over de her hjerteformede vafler, som passer perfekt ind i Pumpkin Season. De er sprøde udenpå, bløde indeni og fulde af varme krydderier. En lille portion efterårshygge, der smager fantastisk.

Ingredienser
Tid: 30 min.
Antal: 10-12 hjertevafler
Vaffeldej
- 2 æg
- 2 spsk brun farin (eller rørsukker)
- 2 dl mælk
- 50 g smeltet smør
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1½ tsk. efterårskrydderi (se nedenfor)
- 1 nip salt
- 160 g hvedemel (ca. 3 dl)
Efterårskrydderi (Pumpkin Spice inspireret)
- 2 spsk. kanel
- 1 spsk. stødt ingefær
- 1½ tsk. muskatnød
- 1 tsk. allehånde
- 1 tsk. stødt nelliker
Vaniljeflødeskum & topping
- 2 dl piskefløde
- ½ tsk. vaniljesukker eller vaniljepasta
- En håndfuld friske blåbær
- En håndfuld grofthakkede valnødder
- Ahornsirup til at dryppe over

Fremgangsmåde
- Pisk æg og brun farin sammen, til det er luftigt.
- Tilsæt mælk og smeltet smør.
- Rør mel, bagepulver, vaniljesukker, krydderier og salt sammen i en skål.
- Vend de tørre ingredienser i de våde, og rør, til dejen er jævn.
- Opvarm vaffeljernet, og pensl evt. med lidt smør inden første portion.
- Bag vaflerne, til de er gyldne og sprøde.
- Pisk fløden med vanilje, til den er fast og cremet.
- Servér de lune vafler med vaniljeflødeskum, ahornsirup, blåbær og valnødder. Bon appétit!

Produkter til opskriften














