Med bagt rabarber og vaniljecrumble

Jordbærkoldskål

Koldskål er en forfriskende sommerfavorit, der er elsket af mange. Prøv den med danske jordbær, rabarber og sprød vaniljecrumble.

Den perfekte opskrift til en skøn sommeraften!

Ingredienser

Tid: 1 time

Jordbærkoldskål

  • 350 g jordbær
  • 1 sprøjtet citron
  • 1 vaniljestang
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 liter kærnemælk
  • 3 dl ymer
  • 5 spsk (med top) flormelis

Bagte rabarber

  • 300 g rabarber
  • 50 g sukker
  • 1,5 spsk vaniljesukker

Vanilje crumble

  • 130 g smør
  • 1 vaniljestang
  • 100 g flormelis
  • 75 g havregryn

Fremgangsmåde

Jordbærkoldskål
Start med at flække vaniljestangen og skrab kornene ud.

Riv citronskallen fint.

Kombiner vaniljekornene, den fintrevet citronskal og saften fra citronen i en skål.

Tilføj æggeblommerne og flormelis og pisk hele massen til en cremet æggesnaps.

Herefter vendes ymer og kærnemælken i æggesnapsen.

Kom koldskålen i en blender sammen med jordbærrene.

Lad den færdige jordbærkoldskål blive kold i køleskabet i min. 30 minutter.

Bagte rabarber
Forvarm oven på 180 grader varmluft. Skær rabarberne i mundrette stykker, og placer dem i et ovnfast fad.

Drys sukker og vaniljesukker ud over rabarberstykkerne.

Bag rabarberne i ca. 20-30 minutter afhængigt af ovn.
Rabarberne skal være lækre møre, men ikke udsplattede. Når du er tilfreds med konsistensen, skal rabarberne køle helt af. 

Vanilje crumble
Start med at forvarme ovnen på 200 grader varmluft. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Bland dem med smør, mel, flormelis og havregryn.

Brug fingrene til at lave grove krummer af massen.

Fordel crumblen på en bageplade, og bag dem i ca. 15 minutter, eller til den bliver dejlig gylden i farven. Lad herefter crumblen køle af.