Mors dag kage
Ordet mor rummer mange betydninger, og rollen findes i mange afskygninger. Derfor er der al mulig grund til at forkæle en, du holder af, med en hjemmelavet kage. Familien Bahne ønsker dig en glædelig mors dag.

Ingredienser
Tid: 1,5 t
Antal: 8 pers.
- 200 g smør
- 4 æg
- 5,5 dl sukker
- 2 dl hvedemel
- 10 spsk. kakao
- ½ tsk. vaniljepulver
- 1 tsk. bagepulver
- 1 nip salt
Frosting
- 400 g flormelis
- 200 g blødt smør
- 400 g flødeost naturel
- 1 tsk. friskpresset citronsaft.
- Rød frugtfarve

Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 175 °C.
- Smør tre springforme på 18 cm med lidt smør, så kagebundene nemt slipper formen.
- Smelt smørret ved lav varme, og lad det køle af, indtil det skal bruges.
- Pisk æg og sukker hvidt og luftigt i en skål.
- Bland de tørre ingredienser, og sigt dem i æggeblandingen.
- Rør forsigtigt i dejen, indtil den næsten er ensartet.
- Vend til sidst det smeltede smør forsigtigt i dejen.
- Fordel dejen i springformene, og bag kagebundene i ca. 30 minutter.
- Kagerne må gerne være en smule bløde i midten.
- Lad bundene køle helt af.
Frosting
- Pisk flormelis og smør lyst og luftigt med en håndmixer i ca. 3 minutter.
- Tilsæt flødeost og citronsaft, og pisk det kort sammen.
- Tilsæt rød frugtfarve lidt ad gangen, og vend den i, til du opnår den ønskede farve.
- Pynt, dekorér eller smør dine kager op med frosting – det er kun fantasien, der sætter grænser!
Familien Bahne ønsker dig en glædelig mors dag.

Produkter til opskriften














