Påskecookies

Disse bløde og lækre påskecookies er fyldt med knasende chokoladepåskeæg. Kombinationen af den bløde cookie, sprøde chokoladeæg og det søde pynt gør dem perfekte til påskebordet eller en hyggelig stund i forårssolen.

Ingredienser

Tid: 1 ½ time

Antal: ca. 12 stk.

Påskecookies

  • 120 g sukker
  • 140 g brun farin
  • 140 g smør, stuetempereret
  • 1 æg
  • 240 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. natron
  • ½–1 tsk. salt
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • 150 g chokoladepåskeæg

Pynt

  • Påskeæg fra Lakrids by Bülow
  • Påskeskum
  • Smeltet hvid chokolade

Fremgangsmåde

  • Pisk sukker, brun farin, vaniljesukker og smør sammen til en ensartet masse.
  • Tilsæt æg og pisk igen.
  • Bland mel, bagepulver, natron og salt sammen i en anden skål.
  • Tilsæt melblandingen, og pisk langsomt.
  • Hak chokoladeæggene i mindre stykker, og vend dem i dejen og bland det godt.
  • Kom dejen på køl i min. 1 time.
  • Del dejen i ca. 12 stykker og rul dem til kugler.
  • Sæt kuglerne på en bageplade med bagepapir. Der skal være god afstand imellem dem.
  • Bag cookiesene midt i ovnen ved 175 °C (over- og undervarme) i ca. 16 minutter.

Pynt

  • Smelt den hvide chokolade forsigtigt over et vandbad, til den er helt glat.
  • Fordel den smeltede chokolade oven på cookiesene.
  • Pynt med dit yndlingspåskeslik. Vi har brugt påskeskum og påskeæg fra Lakrids by Bülow.