Pavlova-krans
Denne pavlova-krans er en smuk og let dessert, der oser af juleglæde. Sprød marengs, blød flødeskum og friske bær samler sig i en festlig krans, der pynter bordet og er perfekt at dele med dem, du har kær.

Ingredienser
Tid: 2 timer og 20 min.
Antal: 6-8 pers.
Pavlova
- 4 æggehvider
- 250 g sukker
- 2 tsk. majsmel
Pynt
- 2 ½ dl fløde
- 3 spsk. flormelis
- 1 tsk. vaniljesukker
- Granatæble
- Hindbær
- Rosmarinstilke
- Blåbær
- Flormelis som drys

Fremgangsmåde
- Pisk æggehviderne helt stive, og tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens du fortsætter med at piske.
- Fordel marengsmassen på et stykke bagepapir, og form den til en krans.
- Sæt den i en forvarmet ovn ved 120°C, og bag i 1,5 time. Sluk derefter ovnen, og lad kransen blive stående i yderligere 30 minutter.
- Pisk fløden let til skum. Pynt derefter kransen med bær og drys efter ønske.
- En skøn dessert til juledagene – nyd den med dem du har kær.
Familien Bahne ønsker dig en glædelig jul.

Produkter til opskriften













