RØDKÅLSSALAT MED APPELSIN

Denne opskrift er perfekt til julebordet, hvis du ønsker lidt friskt tilbehør til juleanden. 

Ingredienser

4 portioner

  • 400 g fintsnittet rødkål
  • 2 appelsiner
  • 100 g granatæblekerner
  • 50 g saltede, ristede cashewnødder

Dressing

  • 2 spsk. tahin
  • Saft fra 1 appelsin
  • Salt og pepper

Fremgangsmåde

Rist cashewnødder på en pande over middel varme og tag panden af varmen, når nødderne har en gylden overflade.

Riv eller snit derefter rødkål fint og skær appelsiner ud i mundrette tern.

Find nu et flot serveringsfad eller en stor tallerken frem og start med at fordele den snittede rødkål ud, efterfulgt af appelsiner, cashewnødder og granatæblekerner.

Bland alle ingredienser til dressingen i en lille skål og top salaten med dressingen eller servér den ved siden af.

Voila! En lækker og frisk salat, der passer perfekt til julemaden.

Velbekomme.