Produkter du har set på

Som en del af soveværelset, er det vigtigt med et sengebord. Bordene er praktiske, da du kan have et glas vand stående og dit vækkeur lige i nærheden. Samtidig gør de også en stor del for indretningen, da de også er med til at give værelset en hyggelig stemning.

ET STORT UDVALG AF SENGEBORDE HOS BAHNE

Hos Bahne har vi kun det vi selv kan lide. Derfor har vi samlet alle de flotteste sengeborde fra populære brands i vores sortiment. Blandt vores udvalg finder du designs i mange forskellige former, farver og størrelser, så du nemt kan finde det perfekte sengebord til dit soveværelse. Shop både farverige, moderne og klassiske designs hos Bahne.

Når du kigger efter et nyt sengebord, kan du med fordel kigge på både vores stående og væghængte sengeborde. Heriblandt finder du populære brands som AYTM, Audo Copenhagen og mange flere, som byder på smukke designs af god kvalitet. Find derfor her dit nye favorit natbord, som du vil kunne få glæde af i mange år frem.

DET PERFEKTE SENGEBORD TIL DIT SOVEVÆRELSE

Det er selvfølgelig vigtigt, at du synes, at dit natbord er et smukt bord. Dog er der også andre ting, som er gode at have i mente, før du går i gang med din shopping. Tænk eksempelvis over din seng og sikrer dig at dit nye sengebord har samme højde. Kan du lide at læse en bog inden sengetid? Sørg for at dit sengebord har plads, til at din bog kan ligge lige i nærheden af dig. Hertil er det eksempelvis godt, at kigge efter et sengebord med flere skuffer, som derved giver gode opbevaringsløsninger. Der er altså nogle helt lavpraktiske ting, som er vigtige at tænke over, inden du finder dit nye sengebord.

Udover det praktiske er der også det æstetiske perspektiv. Med dit sengebord kan du nemlig give dit soveværelse en rød tråd. Sørg derfor også for at have din indretning med i dine overvejelser. Herunder har vi samlet lidt inspiration til, hvordan du finder det perfekte sengebord til dit soveværelse:

Den moderne stil: Skal dit værelse emme af eksklusivitet, kan du med fordel gå på udkig efter moderne sengeborde eller borde i marmor. Kan du godt lide runde former, foreslår vi at du går på udkig hos House Doctor. Her finder du nemt et moderne og rundt sengebord, som giver et flot supplement til den firkantede seng. Sæt prikken over i’et på det eksklusive look med en flot vase fra blandt andet Louise Roe og Hein Studio.

Det farverige værelse: Elsker du farver lige så meget som os? Så kan du med fordel gå på opdagelse i alle andre end det hvide sengebord. Udforsk HAY som er kendt for deres innovative farvekombinationer og smarte designs. Undersøg også sideborde i korte størrelser, som passer til din seng. Her kan du med fordel lade dig inspirere af brands som POLSPOTTEN og &Klevering. Pift bordet op med en lille fin lysestage eller en sjov, farverig figur.

Det klassiske design: Er du derimod på udkig efter et mere klassisk sengebord, foreslår vi, at du kigger efter et med en eller to skuffer. Fordelen ved disse sengeborde er, at du har mulighed for at have et sted at opbevare dine briller, smykker eller andet, som kan være rart at have lige ved hånden. Derudover giver de dig også muligheden for at gemme rod væk. Til det klassiske design foreslår vi et hvidt sengebord, som samtidig giver et let udtryk til værelset. For et klassiske sengebord foreslår vi at du udforsker Hübsch og Nordal.

STÅENDE VS. VÆGHÆNGT SENGEBORD

Hos Bahne har vi som sagt et stort udvalg af sengeborde. Udover vores mange fine stående sengeborde, finder du også væghængte sengeborde. Ønsker du at skabe luft på dit værelse, er det væghængte sengebord en god løsning for dig. Fordelen ved denne er, at den ikke kræver noget gulvplads. Den gør derfor også støvsugningen nemmere, hvilket også kan være en fordel på et lille værelse, hvor det kan være svært at manøvrere sig rundt.

En anden fordel ved et væghængt sengebord er, at det ofte kommer i et let og enkelt design. Denne type sengebord kan derfor passe ind i mange forskellige indretninger. Uanset om du er til den moderne, farverige eller klassiske stil, kan du altså nemt passe et væghængt natbord ind. Blandt vores natborde til væggen kan du finde Gejst, som byder på et lækkert, enkelt og innovativt design.

FIND ET STORT ELLER LILLE SENGEBORD HOS BAHNE

Uanset om du er på udkig efter et stort eller lille sengebord, et enkelt eller et med ekstra opbevaringsplads, finder du det hos Bahne. Vi har en masse forskellige sengeborde, som kommer i mange forskellige designs, farver og materialer. Gå på udkig efter et sengebord i messing eller ægte træ med en flot farve i valnød.

Udover at vores sengeborde kommer i forskellige materialer, farver og former, kommer de også i forskellige højder. Du finder derfor nemt et sengebord, som passer perfekt i højden til din seng. Leder du derimod efter andre møbler til soveværelset, finder du også dette hos os. Rigtig god shopping.