GRÆSKE FRIKADELLER I AIRFRYER
Smagfulde frikadeller, som passer perfekt sammen med en skøn græsk salat med feta. Eller med et lunt fladbrød og rigeligt tzatziki.
Ingredienser
4 personer
- 500g oksekød
- 3/4 tsk. salt
- 3 fed hvidløg, presset
- ½ tsk. sort peber
- 2 spsk. mynte, hakket fint
- 1 spsk. persille, hakket fint
- 1 forårsløg, hakket fint
- 1 tsk. spidskommen
- 1 tsk. olivenolie
- 1 tsk. revet skal fra en citron
- 1 spsk. citronsaft
- ½ tsk. chilisauce
- ½ tsk. chillipulver
- ½ rødløg
Toppings
- Grønkål, en pose
- Økologisk citroner, i både
- ½ rødløg
Fremgangsmåde
Start med at komme oksekød, hvidløg, salt, peber, mynte, spidskommen, chilisauce, chilipulver, forårsløg, persille, citronsaft og citronskal i en skål.
Ælt blandingen godt, så kødet får en ensartet og sammenhængende tekstur. Herefter formes den til 12 lækre kødboller, som derefter placeres i køleskabet i 30 minutter for at køle af.
Nu er det tid til at tænde din Russell Hobbs airfryer. Pensl frikadellerne med lidt olivenolie og placér dem forsigtigt i din airfryer. Vælg indstillingen for bøffer på din airfryer (200°C). Indstil tiden til 10 minutter og tryk på startknappen. Snart vil du kunne dufte saftige græske frikadeller, der er klar til servering. Servér frikadellerne ovenpå frisk grønkål blandet med friskhakket persille og top med rødløg og citron.
Velbekomme.
Produkter til opskriften