Mocha Mousse m. vaniljecreme

Denne lækre kaffedessert er både nem at lave og smuk at servere. Denne bløde mocha mousse er en perfekt kombination af lækker chokolade, god kaffe og friskhed fra bær og lime – perfekt sammen med en god kop kaffe.

Ingredienser

Tid: 1 time

Antal: 4 personer

Mousse:

  • 150 g mørk chokolade
  • 2 spsk. stærk espresso
  • 1 dl sødmælk
  • 3 dl piskefløde
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker

Creme:

  • 1 dl piskefløde
  • 100 g mascarpone
  • 1 spsk. flormelis
  • Korn fra ½ vaniljestang

Pynt:

  • Friske bær - vi brugte hindbær
  • Friskrevet limeskal
  • Hele kaffebønner

Fremgangsmåde

Mocha moussen

  • Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad. Varm mælken op i en gryde og rør espresso og chokoladen i, og lad den køle lidt.
  • Pisk fløden til en let skum. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker i en anden skål, til det bliver luftigt og lyst, og vend herefter den piskede fløde i. Vend til sidst chokolade blandingen i, og vend det hele sammen til du får en lækker og ensartet mousse.
  • Fordel moussen i dine ønskede glas og stil den på køl i ca. 30 minutter.

Vaniljecremen

  • Pisk fløde, mascarpone, flormelis og korn fra en vaniljestang sammen, til det er luftigt og cremet. Kom herefter cremen i en sprøjtepose med stjernetyl.

Topping

  • Sprøjt din vaniljecreme ovenpå den kolde mousse og pynt med friske bær og kaffebønner. Riv lidt limeskal over desserten for et lille pift af friskhed.

Nyd desserten med en lækker kop kaffe. Mums! Bon appetit.