Kartoffelsalat m. burrata

En frisk og cremet sommersalat med møre kartofler, sprøde ærter og silkeblød burrata. Perfekt til lune dage på terrassen, som tilbehør til grillmaden – eller bare som en forkælende ret til dig selv og dine gæster.

Ingredienser

Tid: 25 min.

Antal: 3-4 personer

  • 600 g små kartofler
  • 1 burrata
  • 150 g ærter (friske eller optøede fra frost)
  • 1 bøtte grøn pesto
  • 2 store håndfulde rucola
  • 1 pose pinjekerner
  • Lidt olivenolie til topping

Fremgangsmåde

  • Kog kartoflerne i letsaltet vand, til de er møre med lidt bid. Hæld vandet fra og lad dem køle af.
  • Vend kartoflerne med pesto og ærter i en stor skål.
  • Tilsæt rucolaen og vend det hele forsigtigt sammen.
  • Top med burrata og drys med ristede pinjekerner. Slut af med lidt god olivenolie på toppen.
  • Server straks – gerne let afkølet. Mums!