Lag-på-lag dessert

Denne chokolade & hindbær mousse er perfekt til enhver lejlighed, om det er til en festlig middag eller bare som en lækker afslutning på en helt almindelig dag.

Ingredienser

4 pers.

Chokolademousse:

  • 200 g mørk chokolade
  • 6 æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 3 æggehvider
  • 150 ml fløde

Hindbærmousse:

  • 400 g hindbær
  • 3 spsk. flormelis
  • Korn fra en vaniljestang
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 blade husblas
  • 100 ml piskefløde
  • 125g mascarpone

Fremgangsmåde

Chokolademousse:

Hak chokolade og smelt den over vandbad eller i
mikroovn.
 Æggeblommer piskes med sukker til en cremet
æggesnaps. Vend med den smeltede chokolade.


Pisk æggehviderne stive og vend dem i chokolademassen. Pisk fløde til en let skum og vend den med.


Kom moussen i fire glas, så det passer til
ønsket mængde. Stil moussen på køl, så den kan sætte sig, inden næste mousse skal ovenpå. Moussen skal sætte sig i minimum 1 time, før næste
mousse kommes i glasset.

Hindbærmousse:

Opblød husblas ca. 10 minutter i koldt vand.

Bland hindbær, vanilje, citronskal og flormelis
sammen i en gryde. Giv det et kort opkog af cirka 5 minutters
varighed.

Ønsker du en hindbærmousse uden kerner, kan du
køre massen igennem en si.

Vrid de 2 blade husblas og kom den op i den
varme hindbærsauce. Rør, indtil husblassen er opløst. Køl hindbærblandingen af.

Pisk piskefløden til den har en cremet konsistens. Derefter tilsættes marscarpone. Bland den ind i den
let piskede flødeskum. 

Vend forsigtigt den afkølede hindbærblanding i
flødeskum-cremen. Stil glassene på køl i minimum 3 timer. Gerne
natten over.

Pynt med friske hindbær og lakridskugler fra Lakrids by Bülow.