Minimad
Disse små, lette bidder tager cirka 20 minutter at lave og rækker til 8 personer. Perfekte til studenterkørsel eller andre festlige lejligheder, hvor du kan smage lidt af det hele. Bon appetit!

Mini cæsar salat
Ingredienser
- 1 hjertesalat
- 1 pose brødcroutoner
- 1 kyllingebrystfilet
- Creme fraiche-dressing
- 40 g parmesan

Fremgangsmåde
- Steg kyllingen, til den er gennemstegt og gylden.
- Skyl salaten, og bræk den i mindre stykker.
- Anret derefter de øvrige ingredienser oven på salaten.
- Voila! Så er den klar til servering for dine mange gæster!
Blinis m. avokado creme
Ingredienser
- 1 pakke blinis
- Stenbiderrogn
- 1 rødløg
- 1 hvidløg
- 2 avocadoer
- 4 spiseske creme fraiche
- Salt og peber
- Smør til stegning

Fremgangsmåde
- Steg dine blinis, til de er gyldne, og lad dem derefter køle af.
- Kom avocado, creme fraiche, presset hvidløg, salt og peber i en blender eller skål. Mos det sammen, til det får en cremet konsistens.
- Hak rødløget fint.
- Anret dine blinis på et fad, og top dem med avokadocremen, stenbiderrogn og det finthakkede løg.
Vandmelon hapsere
Ingredienser
- ½ vandmelon
- 200g Puck ost
- Mynte
- Grillspyd
Fremgangsmåde
- Skær din vandmelon og din puck ost i tern. Saml de små vandmelon hapsere på grillspyddene.
- Mums! En lækker og frisk måde at servere vandmelon på til dine gæster.
