Strømpebukser
Produkter du har set på
SÅDAN FINDER DU ET PAR STRØMPEBUKSER
Strømpebukser er næsten en verden for sig. De fås i mange forskellige farver, mønstre og ikke mindst tykkelser. Hvordan de skal se ud, det bestemmer du selvfølgelig selv. Men når du skal købe nye strømpebukser, er det vigtigt at være opmærksom på tallet for denier. Tallet siger nemlig noget om, hvor kraftige dine strømpebukser er.
Kender du ikke de forskellige tykkelser? Don't worry! Vi guider dig igennem de forskellige tal for denier herunder.
- Strømpebukser med op til 15 denier: Hvis du vil have nærmest gennemsigtige strømpebukser, men ikke bare ben, skal du gå efter dem, der er op til 15 denier – ideelle til et elegant look med en nederdel eller kjole.
- Strømpebukser mellem 15 og 30 denier: Ønsker du noget tyndt, men en smule synligt, kan du vælge disse strømpebukser. De er en smule varmere, men din hud vil stadig skinne lidt igennem stoffet.
- Strømpebukser mellem 30 og 40 denier: Vil du gerne have kjole eller nederdel på, men er det et køligt forår eller efterår? Her er dine strømpebukser mere holdbare og varmere, hvorfor de også er knap så gennemsigtige.
- Strømpebukser med 40 denier eller derover: Hvis du ønsker følelsen af leggings og meget kraftige strømpebukser, skal de have et tal på 40 denier eller derover. Her får du behagelige og varme strømpebukser, perfekt i de kolde måneder
Når du først har fundet ud af, hvor tætte dine strømpebukser skal være, er det bare om at finde dem i en farve eller et mønster, der passer til dine outfits.
FÅ SMARTE OG MODERIGTIGE STRØMPEBUKSER
Hos Bahne finder du et bredt udvalg af smukke strømpebukser i bløde og behagelige materialer. Der er både noget for dig, der kan lide klassiske sorte slags, men også dig der kan lide farverige og mønstrede strømpebukser. Dermed kan du skabe forskellige outfits og udtryk, der passer til mange forskellige lejligheder.
Samtidig får du god kvalitet. Se bare vores flotte nylonstrømper i genanvendt nylon og elastan, økologisk bomuld og naturmaterialer som kashmir fra mærket Dear Denier. Alle deres garner kommer fra italienske leverandører, som har certificeringer indenfor miljø, etik og kvalitet. Du får med andre ord lækre materialer, der smyger sig om dine ben.
Eller med nogle farverige strømpebukser fra det sjove mærke Sneaky Fox? Det danske brand har igennem 30 år beriget mange kvinder med et stort udvalg af must-have strømpebukser, leggings og strømper. Alle er karakteriseret ved et væld af mange farvekombinationer og med skønne detaljer. Er du på udkig efter farvede strømpebukser eller flotte mønstre til dit outfit, er Sneaky Fox derfor værd at tjekke ud.
Hos Bahne er det vores mål, at du kan finde alt det, du har brug for, indenfor mode, accessories og bolig – heriblandt forskellige slags strømpebukser. Så når du vil opdatere garderoben, indretningen eller glæde en, du holder af, har Bahne din ryg.
UDSMYK DINE BEN OG FØDDER
Har du fundet kjolen, nederdelen eller bukserne til dit outfit? Dine ben og fødder fortjener også at blive udsmykket! Det er nemlig detaljerne, der kan pifte ethvert outfit op. Hos Bahne kan du derfor udforske et inspirerende udvalg af strømper, der ikke blot holder dine fødder varme, men også tager din stil til nye højder.
Her er der noget til både hverdagen og særlige lejligheder. Du kan både finde strømpebukser, knæstrømper, ankelstrømper, glimmerstrømper og selvsiddende nylonstrømper – alle i behagelige materialer som uld, bambus, nylon og en blanding.
Se bare vores mange fine glimmerstrømper fra Becksöndergaard. Med glimmer til dine fødder kan du give et elegant twist til dine outfits. Står den på hygge foran pejsen en kold søndag? Hop i en dejlig varm pyjamas eller nattøj og forkæl fødderne med nogle bløde uldstrømper eller et par i bambus. Med mærker som Moshi Moshi Mind og mpWoman venter dig ægte forkælelse i elegante designs.