Verpan
Produkter du har set på
Går du op i design eller er du i gang med et indretningsprojekt? Så snus lidt til vores udvalg af Verner Panton lamper, det vil du nemlig ikke fortryde. Med en eller flere lamper fra Verner Panton sikrer du dig både praktisk belysning og et designfuldt udtryk i hjemmet.
Verner Panton blev født i 1926 i Odense og døde i 1998. Han er en af Danmarks mest anerkendelsesværdige designere inden for belysning og møbeldesign. I 1951 dimitterede han fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.
DANSK DESIGN I HØJ KVALITET
Verner Pantons karriere startede for alvor, da han var i mesterlære hos Arne Jacobsen, en af Danmarks største arkitekter, fra 1950-1952. I de følgende år designede han en række lamper i smukke og unikke designs, men det var først i 1964 at han fik sine første lamper produceret. Lige siden har Verner Pantons lamper været en sand klassiker, der er at finde i mange danske hjem. I løbet af sit liv modtog Panton en række design priser, herunder PH prisen i Danmark i 1967, Danish Design Council Annual Award i Danmark i 1991, Norwegian Design Award i Norge i 1992 og mange flere.
Kendetegnet ved Verner Pantons lamper er, at de har et samspil mellem deres praktiske funktion og deres tidløse design. Mange af hans lamper er formet i geometriske former, og han foretrak materialer som plast, stål, glasfiber og andre syntetiske materialer. Shop klassiske lamper fra Verner Panton hos Bahne.