Knager
Produkter du har set på
ORGANISER DIT HJEM MED KNAGER TIL ALLE RUM
For mange fungerer hjemmet som et helligt sted, hvor man kan puste ud efter hverdagens hektiske gøremål, hvad end dette er arbejde, skole, fritidsaktiviteter eller andet. Derfor gælder det om at skabe ro og orden i hjemmet med smarte løsninger, som i indretningen kan være både funktionelle, æstetiske og helt uundværlige i hverdagens stress og jag. Når man snakker om orden i hjemmet, kan man ikke komme udenom knager og knagerækker. De kan nemlig være et praktisk element i alle rum i hjemmet og nogle knager bidrager desuden også med æstetik i indretningen. Hos Bahne er vi helt vilde med smarte måder at organisere på, og derfor har vi nøje udvalgt et varieret sortiment af knager og knagerækker til hjemmet, hvorfor du finder knager i mange forskellige former, materialer og størrelser. På den måde kan du finde dem, som passer bedst til din personlige stil, og kun din fantasi sætter grænser for, hvor og hvordan du bruger knager i dit hjem. Ro i hjemmet / Ro i sindet!
HVOR KAN MAN BRUGE KNAGER?
Når du skal finde de helt rigtige knager til dit hjem, er det vigtigt at tage højde for, hvilket rum de skal hænge i, og hvilken rolle de skal spille i indretningen. Knager og knagerækker kan nemlig både være funktionelle, æstetiske eller begge dele på samme tid.
ENTREEN
Det oplagte rum at indrette med knager er selvfølgelig i entréen, hvor der ofte er behov for faste pladser til overtøj, tasker og halstørklæder. Udvælg et par smukke knager, som skal hjælpe dig med at holde styr på dine hverdags-essentials. Har du en lille entré, kan det være en god idé at vælge nogle klassiske og neutrale knager, som ikke fylder så meget i rummet. På den måde undgår du, at rummet kommer til at virke rodet. Har du derimod god plads i entréen, kan du overveje nogle større knager i sjove former, som også kan fungere som en vægdekoration. Er du til den herskabelige stil? Hvad så med at lave din egen knagerække ved at sætte lister op i øjenhøjde og dekorere med en masse smukke knager? På den måde bliver knagerækken en integreret del af indretningen, samtidig med at man får mere opbevaringsplads. YES! YES! YES! Dog er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget vægt du belaster knagen eller knagerækken med. I entréen skal der ofte hænge overtøj, som kan være tungt, hvorfor det er vigtigt at tænke over både når du skal vælge dine nye knager og når du skal finde den rette placering til dem.
KØKKENET
Hvis du er på udkig efter knager til køkkenet, så er du kommet til det helt rette sted. Hos Bahne finder du et stort udvalg af klassiske og simple knager, som er gode til at holde orden i køkkenet.
Når du skal finde de rette knager til køkkenet, er det først og fremmest vigtigt at tænke over, hvad du vil bruge dem til. Skal du bruge dem til at hænge viskestykker på? Så skal du være opmærksom på størrelsen og formen. Bliver de for store, er der nemlig risiko for, at stroppen på viskestykket ikke passer, hvorfor du med fordel kan vælge en mindre knage. Du kan også hænge knager på væggen, som for eksempel kan holde alle dine yndlingskopper eller måske dine køkkenredskaber. Knagerne finder du i mange forskellige stilarter, hvorfor du kan vælge den som passer allerbedst til dit køkken, hvad end det er dem med en lille krog, en simpel knop eller dem i sjove former. En knage med kant er med til at sætte prikken over i'et og skabe system i køkkenet. Psst! vælg dine knager i samme farve som dine køkkengreb for at skabe en rød tråd gennem hele køkkenet.
BADEVÆRELSET
Vi kender nok alle sammen frustrationen ved rod på badeværelset om morgenen. Håndklæderne ender op i en bunke på gulvet, og hårtørrerne, makeup og cremer ligger og flyder. Derfor kan du med fordel indrette badeværelset med knager. På den måde kan du undgå, at håndklæderne falder ned og at de altid har deres faste plads. Desuden er det vigtigt, at du ikke vælger nogle, der er for store til håndklæde stroppen. Derfor kan du med fordel vælge knager med en lille krog, hvor du sikrer, at dine håndklæder bliver på knagen. Har du mangel på opbevaringsplads til dine toiletsager? Knager kan bruges til mange formål. Du kan for eksempel hænge små kurve på dem, hvori du kan arrangere alle dine hverdagsessentials. På den måde udnytter du pladsen på badeværelset og har nem adgang til alle dine produkter til håret, ansigtet og kroppen.
HVOR HØJT SKAL KNAGER HÆNGE?
Knager kan bruges på mange forskellige måder i hjemmet, og af samme grund kan det også være svært at afgøre, hvor højt knagerne skal hænge i rummet. Derfor kan det være en god idé at fokusere på, hvor knagen skal bruges, af hvem og hvordan. Det afhænger alene af dine og eventuelt din families behov. Skal knagerne hænge i entréen, er det vigtigt at hænge dem højt nok, så de ikke slæber hen ad jorden. Har du små børn i hjemmet kan du fordele knagerne i forskellige højder i entréen, så alle familiens medlemmer kan nå deres overtøj i gangen uden at noget hænger for højt eller lavt.
KØB FORSKELLIGE KNAGER HOS BAHNE
Mulighederne er mange når du skal købe nye knager og derfor afhænger valget af din personlige smag og hvor knagerne skal placeres i dit hjem. Udvalget af knager, du finder hos Bahne, sørger for, at der er lidt af det hele til enhver smag. Udvalget byder på de helt klassiske og diskrete knager fra mærker som Normann Copenhagen og Gejst, Humdakin og Design Letters, hvor der er fokus på funktionalitet. Samtidig finder du også knager, som har mere kant, hvorfor de også kan betragtes som en dekoration til væggen. Du kan for eksempel udforske de farverige og dekorative knager fra mærker som HAY og Cozy Living. Udforsk også Bahnes store udvalg af opbevaring, dekoration, møbler, plakater og rammer og lad dig inspirere i vores store inspirationsunivers, hvor du både kan finde ideer til indretning i stuen, køkkenet, badeværelset, entréen, soveværelset, spisestuen og cleaning & organizing. Opdater hjemmet med alle dine favoritter, og husk at du kan få levering inden for 1-3 hverdage. WU-HUU!